Følgende brugervilkår beskriver, hvad du må og ikke må på Netstationen. Det er derfor meget vigtigt, at du læser
dem grundigt igennem før du opretter en profil på Netstationen. Hvis du er under 18år, skal du have dine forældres
eller værges samtykke, før du acceptere Netstationen’s brugervilkår. Du bør også spørge dine forældre eller værge
om hjælp, hvis der er noget du ikke forstår.
Din profil
Når du opretter en profil på Netstationen’s hjemmeside får du et brugernavn og at kodeord, som du selv har
ansvar for. Hvis du giver andre koden til dit brugernavn, og de derefter ændrer den eller tager de ting du måtte
have, er det stadigvæk dig, der har ansvaret. Det er der for vigtigt at du aldrig giver din kode ud til andre.
Vi gider ikke mobning
Der skal være plads til alle. Vi tolererer ikke mobning eller lignende der kan såre andre.
Nej til stødende indhold
Det er strengt forbudt at kopiere, gengive, henvise, offentliggøre eller distribuere indhold der er pornografisk,
krænkende, racistisk, nedgørende eller på anden måde kan virke stødende. Overtrædelse af denne regel kan i
yderste tilfælde medføre politianmeldelse.
Ingen reklamer, tak
Det er strengt forbudt at bruge Netstationen’s hjemmesiden i kommercielt henseende. Dvs. reklame og salg af
produkter og ydelser er strengt forbudt.
Hacking er strafbart!
Det er ikke bare strengt forbudt, men også dybt ulovligt at hacke Netstationen’s hjemmesider. Enhver form for
hacking vil blive anmeldt til politiet. Hacking kan medføre bøder for eventuelle økonomisk tab samt fængselsstraf.
I meget grove sager, hvor der er tale om hærværk af betydeligt omfang, kan man straffes med fængsel i op til 4 år -
SÅ LAD VÆR! Vi tager det meget alvorligt.
Det er forkert at stjæle
Det er strengt forbudt at stjæle eller være i besiddelse af virtuelle ejendele som tilhørere andre brugere. Det er
derfor vigtigt at du altid sikre dig at de ting du bytter eller finder ikke tilhøre andre.
Snyd programmer
Det er strengt forbudt at bruge såkaldte snyde programmer på Netstationen’s hjemmesiden og vil øjeblikket medføre
permanent lukning af ens bruger og IP adresse.
Salg af virtuelle ting
Det er ikke tilladt at handle med virtuelle ting eller brugerprofiler for rigtige penge. Det er derimod tilladt at handle
med virtuelle ting for virtuelle penge, de såkaldte montz.
Brud på reglerne
Der er ingen undtagelser til reglerne på Netstationen. Hvis du bryder regelsættet mere end 3 gange vil din profil blive
slettet og du mister således alt hvad du har optjent eller købt på Netstationen. Endvidere vil et brud på den danske
lovgivning, f.eks. hacking, føre til en politianmeldelse. Tænk dig derfor godt om.
Lukning af brugerprofil
Netstationen forbeholder sig retten til uden forudgående varsel at slette brugerprofiler samt nægte en bruger adgang
til Netstationen. Hvis din brugerprofil har været inaktiver mere en 6 måneder vil den automatisk blive slettet.
Betalingstjenester
Netstationen tilbyder forskellige betalingstjenester. Betalingstjenesterne omfatter bl.a. muligheden for at købe ”virtuelt
tøj og møbler” til deres karakterer og værelser samt sende sms-beskeder.
Betalingen sker enten via Getitcard eller afgiftsbelagt sms-beskeder, som brugeren sender til Netstationen’s anviste
telefonnummer eller adresse. Omkostninger i forbindelse med afsendelse af afgiftsbelagt sms-beskeder vil blive betalt
via det mobiltelefonabonnement eller betalingskort, som brugeren anvender.
Rettigheder
Alt indhold på Netstationen’s hjemmesider herunder: tekst, billeder, lydfiler, video, software og grafik mv. er beskyttet
af den danske ophavslov vedr. varemærker og andre ophavsinformationer. Det vil sige at det ikke er tilladt at bruge
indholdet på Netstationen uden der er givet skriftlig tilladelse hertil fra Netstationen’s ejer.
Ansvarsfraskrivelse & kommercielle vilkår
Brug af Netstationen sker ene og alene på eget ansvar. Netstationen eller tilknyttede partnere, direktører, bestyrelses-
medlemmer, investorer, advokater, ansatte distributører, tredjeparts indholdsudbydere eller licenshavere (herefter
omtalt som partnere) stiller ikke nogen form for garantier om at Netstationen som tjeneste er fejlfri eller konstant er
tilgængelig.
Netstationen har ret til at distribuere materiale, som kan indeholde beskeder af kommerciel natur via, men ikke
begrænset til, e-mail eller SMS, og som endvidere kan indeholde links til eksterne websider tilhørende tredjepart.
Al kommunikation der er gjort tilgængelig af en tredjepart eller bruger, er udelukkende skabt af den eller de
respektive forfattere eller distributører, og hverken Netstationen dets partnere garanterer nøjagtigheden, rigtigheden,
fuldstændigheden eller brugbarheden deraf.
Netstationen har i forbindelse med markedsføring ret til at kopiere, ændre, fremvise og distribuere alt indhold, du
lægger på Netstationen’s hjemmesider. Netstationen har ret til at gennemføre datamining (statistisk nedbrydning
af data) og sælge dette materiale mv. efter datamining. Materiale er ikke knyttet til individuelle personer og leder
ikke frem til brugernavne, e-mail adresser, privatadresser eller andet der kan udnyttes til spam og lignende.
Fortrolighedspolitik
Netstationen forbeholder sig retten til at overvåge og lagre alt indhold og brug af Netstationen’s hjemmesider. På den
måde kan vi sikre at brugervilkårene overholdes. Netstationen har endvidere også retten til at bruge dette indhold og
den viden omkring brugen af Netstationen’s hjemmesider til formål, der er tilladt af den danske lov.
Netstationen kan ikke drages til ansvar for de oplysninger, som du som bruger selv offentliggøre (f.eks. adresse,
telefonnummer, e-mail adresse, kodeord mv.) på Netstationen og dermed kan bruges af andre og resultere i
uopfordrede henvendelser.
Forpligtelser
De jævnførte forpligtelser til Netstationen du herunder acceptere, vil binde dig til at kompensere ved økonomisk
godtgørelse i tilfælde af ethvert brud på brugervilkårene fra din side.
Ændring af regler
Netstationen forbeholder sig retten til at ændre ovenstående regler. Væsentlige ændringer vil blive oplyst via det
interne postsystem på Netstationen (n-post) Vi beder dig derfor læse vores brugerbetingelser regelmæssigt og
holde dig opdateret på evt. ændringer.
Hvis du er i tvivl om nogle af de ovenstående punkter anbefaler vi at du snakker med dine forældre.
10 gode råd om webetik
1. Du må aldrig give navn og adresse til en, du ikke kender
2. Du må gerne have et kælenavn eller udgive dig for noget andet, hvis bare hensigten er god.
3. Husk at du ikke ved, om den du chatter med, i virkeligheden er den, han eller hun give sig ud for.
4. Lad være med at sige noget, du ikke mener.
5. Lad være med at komme med racistiske udsagn, for det er faktisk ulovligt.
6. Lad være med at drille med udseende, handicap eller lignende - det kan såre rigtig meget.
7. Lad være med at mobbe eller diskriminere andre – heller ikke for sjov.
8. Tænk dig godt om, når du sender en mail eller SMS, for når modtageren har set den, kan den ikke slettes.
9. Lad være med at true andre for sjov, for det er meget svært at gennemskue.
10. Du skal lade være med at holde andre udenfor, hvis ikke du har en rigtig god grund.
|